Lumbye Biler

Nu kører ŠKODA igen for et stort cykelløb i Danmark

Elmotorerne snurrer atter for rugbrødsmotorerne, når PostNord Danmark Rundt starter i dag. 31 biler fra årets Tour de France hjælper de 147 ryttere, når ŠKODA Danmark for 10. gang sponserer Danmarks største etapeløb.

ŠKODAs sponsorat af Tour de France 2022 kørte over al forventning. 250 biler var på de danske og franske veje for at hjælpe rytterne, og da rytteren over dem alle, Jonas Vingegaard, havde bøvl med at komme hjem til fejringen i Danmark, hentede ŠKODA Danmark ham i privatfly.

Nu er 31 af bilerne fra årets Tour de France atter parate til at være feltets stærkeste hjælperyttere, når PostNord Danmark Rundt 2022 starter i dag med deltagelse af Tour de France-etapevinderen Magnus Cort Nielsen og en lang række andre danske og internationale cykelryttere.

31 biler med eldrift

De 11 ENYAQ iV og 20 OCTAVIA iV er med alle 767 km, når Danmarks største etapeløb starter i Allerød og slutter 5 dage og etaper senere i Vejle, der som bekendt var værts- og startby for den sidste danske etape i årets Tour de France.

Undervejs kæmper rytterne bl.a. om den grønne pointtrøje, som ŠKODA Danmark ligeledes sponserer. Den bæres af rytteren, der har vundet flest point – både ved ŠKODA-pointspurterne undervejs og ved etapernes afslutning.

ŠKODA elsker cykelsport

ŠKODAs passion for cykling går tilbage til starten af virksomhedens historie. Boghandleren Václav Klement og smeden Václav Laurin var begge begejstrede for cykler, så i 1895 begyndte de først at reparere og siden at producere dem i Mladá Boleslav – 10 år inden deres første bil kom på gaden.

Selvom man i dag kender ŠKODA for fire hjul, er kærligheden til de tohjulede intakt. I år var det 19. år, at ŠKODA sponserede Tour de France, og det er 10. gang, at ŠKODA Danmark sponserer PostNord Danmark Rundt.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk